Visdomstænder

Hvad er visdomstænder?

Visdomstænder er en del vores tandsæt. De er placeret bagerst i kæberne og kommer typisk frem i 17-25 års alderen.

Visdomstænderne er de sidste tænder, der dannes, og de er derfor ofte udsat for pladsmangel bagerst i kæberne. Normalt er der fire visdomstænder, men der kan mangle en eller flere. I sjældne tilfælde kan der dog være flere end fire.

Hvorfor skaber visdomstænder ofte problemer?

Visdomstænderne er af samme størrelse og lige så gode som de øvrige tænder, men der optræder ofte huller og betændelse ved dem på grund af dårlige muligheder for at holde dem rene.

Symptomer på betændelse ved visdomstænder er trykken og dunkende smerter, og ofte er der også dårlig smag. Betændelse og caries i visdomstænderne kan medføre skader på de foranliggende tænder og i den omgivende kæbeknogle.

Pladsproblemer

Kæbens størrelse har ændret sig over de sidste tusinde år. Hvor vi tidligere har haft en større kæbe er den efterhånden blevet så lille, at der ikke længere er plads til visdomstænder.

På mange måder er visdomstænder i dag et levn fra fortiden, som vi ikke længere har brug for.

Ofte stillede spørgsmål

Visdomstænder skal fjernes, hvis de skaber problemer. Det kan være, der er gået hul i tanden eller i nabotanden, eller der kan også være betændelse eller parodontose i tanden. Nogle gange er pladsforholdene et problem, hvis de skubber for meget til den forreste tand.

Der kan dog være andre grunde til at fjerne en visdomstand. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe med den rigtige beslutning.

I mange tilfælde, hvor pladsforholdene er dårlige, er det nødvendigt at fjerne visdomstænderne. Hvis de ligger nogenlunde lodret og har lige rødder, kan de ofte trækkes ud ved en normal tandudtrækning.

Ellers er det nødvendigt at fjerne visdomstanden ved et operativt indgreb. Specielt i underkæben, hvor visdomstanden kan være kilet ind i knoglen, kan det være nødvendigt at dele tanden i flere dele for at fjerne den mest skånsomt.

Det er meget forskelligt, hvordan folk reagere på at få fjernet visdomstænder. Hos Tandlægerne Nuuks Plads er vi meget opmærksomme på smerter og bedøvelse i forbindelse med alle indgreb.

De første dage efter operationen kan man have ondt omkring hvor tanden var. Det er derfor vigtigt, at du taler med dig tandlæge, så du får den bedst mulige efterbehandling.

Der kan dog være andre grunde til at fjerne en visdomstand. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe med den rigtige beslutning.