Tandblegning

Få dit smil tilbage med en tandblegning

Er du ked af, at dine tænder er blevet misfarvet med tiden, og vil du gerne have dit hvide smil tilbage? Så kan vi hos Tandlægerne Nuuks Plads hjælpe dig med at få dit flotte smil tilbage.

Vi ved, at følelsen at have misfarvede, gullige tænder kan påvirke ens lyst til at smile og le, da man helst ikke vil vise tænderne. Det kan gå ud over livskvalitet og selvværd.

Misfarvning af tænderne kan skyldes mange årsag. Hos nogle er misfarvningerne aldersbetignede, mens hos andre skyldes de farveholdige fødevarer.

Vi anbefaler hjemmeblegning

Vil du gerne få lysnet dine tænder, kan vi hjælpe og vejlede dig i gennem behandlingen hos Tandlægerne Nuuks Plads.

I Danmark er det kun tandlæger, der må foretage tandblegninger og sælge virkningsfulde produkter til blegning af tænder.

Vi tilbyder blegning, som kan gøre gule og misfarvede tænder lysere og dermed give et flottere smil. Vi anbefaler hjemmeblegning, der består i et sæt individuelt fremstillede blegeskinner samt blegegel, som du instrueres i at bruge derhjemme.

Denne type blegning giver det bedste resultat på sigt og er derfor vores foretrukne

Ønsker du om nogle år at blege på ny vil du blot skulle købe supplerende blegegel, da du har skinnerne. Det er samtidig en skånsom måde at blege på, så man ikke behøver at bekymre sig om svækkede tænder.

Man skal være opmærksom på at kroner og fyldninger ikke kan bleges, så dette skal der tages højde for inden man går i gang, især hvis man har plast på fortænder, kan det være disse må udskiftes på sigt, da blegegelen ikke kan blege dette materiale. Har man en for lys fortandskrone kan det være at den kommer til at passe bedre.

Vi anbefaler, at du får et tandeftersyn og en tandrensning, inden du går i gang med en tandblegning. Så er dine tænder rene og frie for plak og tandsten.

Vi glæder os til at hjælpe dig.