Almen tandbehandling
Hos Tandlægerne Nuuks Plads vil vi gerne understrege vigtigheden i regelmæssige almene tandbehandlinger. Dette gælder både tandeftersyn og tandrensning.
Regelmæssige tandeftersyn er nemlig, modsat hvad mange tror, mindst lige så vigtige som den daglige tandpleje, der foregår i hjemmet.
Det er ikke alt, der kan klares med tandbørstning og tandtråd, lige meget hvor grundig man er, og derfor er tandlægens dybdegående undersøgelser uomgængelige, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at bevare et smukt og sundt tandsæt hele livet.
I Danmark er regelmæssige tandlægebesøg en god vane, de fleste formår at holde ved lige – og heldigvis for det!
Forskning viser, at hele 98 ud af 100 mistede tænder falder- eller må trækkes ud som resultat af normalt forekommende bakteriers ødelæggende effekter. Dette kan bl.a. være huller, tandkødsbetændelse og paradentose, hvor den sidste kan være skyld i voldsom infektion, der kan brede sig til fx hjertet og dermed være livstruende
Udover at almene tandbehandlinger forebygger mund- og tandsygdomme, samt har en positiv effekt på både smil og ånde, er det faktisk også en god investering økonomisk set. Nogle synes, at det er for dyrt at gå til tandlægen, men det er et faktum, at det er langt billigere at forebygge parodontose, end det er at behandle det.
Hvis du venter for længe med at gå til tandlægen, kan du risikere at få en ubehagelig oplevelse og en kæmpe regning, fordi de ødelæggende bakterier har sneget sig ind og spredt sygdom, mens du forsøgte at undgå det almene tandtjek.
Kort sagt er der altså ingen gode grund til at skippe de almene tandbehandlinger!